Mange mennesker kender følelsen af at sætte sig et mål med de bedste intentioner.
Vi vil gerne passe bedre på os selv, være mere nærværende, ændre en vane eller gøre noget godt for vores krop og vores liv.
Men for nogle mennesker ender disse intentioner ikke i tilfredshed – men i smerte.
Ikke fordi intentionerne er forkerte.
Men fordi processen undervejs kan vække gamle mønstre i både krop og sind.
Når vi forsøger at ændre noget i vores liv, støder vi næsten altid på vores vaner. Vaner er ikke kun noget, vi tænker eller beslutter os for. De er også dybt indlejret i vores nervesystem. Kroppen har gennem vores liv tilegnet sig bestemte måder at reagere på, og den vil ofte forsøge at føre os tilbage til det, der føles kendt – også selvom det ikke længere er hjælpsomt.
Derfor kan selv små forandringer føles overraskende svære. Ikke fordi vi mangler viljestyrke – men fordi kroppen forsøger at beskytte noget, den har lært gennem erfaring.
Når vi igen og igen oplever, at vi i vores intentioner ikke lykkes, kan der opstå en følelse af nederlag. Mange begynder at tolke det som et personligt svigt: “Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”
Men kroppen påvirkes også af disse nederlag.
Når vi oplever gentagne skuffelser, aktiveres kroppens stressrespons.
Når vi oplever positive følelser som succes, glæde, stolthed, tilfredshed m.m. frigives dejlige signalstoffer som dopamin, serotonin og til tider også endorfiner og hormonet oxytocin.
Tilsvarende frigives hormoner som kortisol og adrenalin, når vi præges af følelser som fiasko, skuffelse, frustration og måske ligefrem skam. Hormoner som er yderst gavnlige i forhold til en kortvarig kamp-/flugtrespons, men som gennem længere tid kan betyde svækket immunforsvar, søvnbesvær, anspændthed, høj puls og stigende blodtryk.
Endvidere kan ophobet kortisol betyde reduceret evne til at huske.
Med andre ord kan vi ende i et loop af skuffelse → øget stressrespons → større vanskelighed ved at gennemføre det, vi gerne vil → yderligere skuffelse → osv.
Når vi i stedet begynder at lytte mere nysgerrigt til kroppen, kan noget ændre sig. I stedet for at presse os selv hårdere kan vi undersøge, hvad der faktisk sker i os, når noget bliver svært.
For mange mennesker begynder forandring ikke med store beslutninger, men med små nye erfaringer. Et øjeblik hvor kroppen får lov til at falde lidt til ro. En vane, der ændres ganske lidt. En mere venlig måde at tale til sig selv på.
Når kroppen får nye erfaringer, kan den langsomt begynde at slippe nogle af de mønstre, den har båret på.
Og måske kan intentionen igen blive det, den egentlig var tænkt som:
ikke en vej til nederlag – men en stille invitation til bevægelse og forandring.
Nedenstående er en meditation, der kan hjælpe dig til at forstå dig selv og din krop bedre: