For mig er det vigtigt at skabe et terapeutisk rum, hvor der er plads til hele menneske. Uanset om det er sorgen, vreden, hadet eller de store drømme om en dejlig fremtid, der er i spil, skal der være mulighed for at udfolde og udforske dette.

Det kan til tider være svært at forklare os selv, hvorfor vi reagerer, som vi gør, på den verden, der omgiver os. Hvorfor er det lige mig, der går ned med stress, hvorfor er alle andre så modige og jeg så bange eller hvorfor er det mig, der bliver angst, når jeg skal på indkøb? Det kan være skræmmende og skamfuldt at indrømme, at disse ting er en del af vores hverdag, især når vi ikke kan placere en årsag. For mit eget vedkommende var det en lettelse at forstå, at udviklingstraumer og relationelle traumer er mindst ligeså voldsomme for vores systemer som choktraumer. Jeg har mærket på egen krop, hvor intense kræfter, der er på spil i en angstfyldt krop, og hvor befriende det er at lære sit eget system at kende, så det ikke længere føles som et damplokomotiv, der pløjer gennem én, hver gang omverden larmer en smule. At kunne se og høre verden som den er, uden at blive blændet af alverdens traumeresponser, og at kunne slippe gamle overlevelsesstrategier for atter at kunne trække vejret igen, er en følelse, der burde være alle forundt. 

Efter at have arbejdet en del år som folkeskolelærer, som lærer på en skole for børn med ADHD og autisme, samt som frivillig på et af landets asylcentre besluttede jeg at forfølge min drøm som psykoterapeut. Derfor begyndte jeg i 2020 uddannelsen som krops - og psykoterapeut ved Tobias Skolen, og i 2023 gennemførte jeg Den intergrative somatiske traumeterapeutiske uddannelse ved Tobias Skolen. Hvor den krops- og psykoterapeutiske uddannelse har givet mig et soldit fundament for mit virke, har den traumetrapeutiske uddannelse givet mig mulighed for virkelig at nørde ned i detaljerne i et emne, jeg på ingen måde er færdig med at undersøge.

Dog vil jeg mene, at den vigtigste skole for mig er et levet liv - dette med alle dets facetter.